Danskerne er Europamestre i lasagnespisning

Lasagne er en populær spise - især i Norden. Faktisk er det danskerne, der sætter rekord i lasagne-spisning i Europa, viser nye tal fra analyse-bureauet Nielsen og en undersøgelse for Unilever foretaget af YouGov.

Undersøgelsen viser, at lasagne skal være nem at tilberede. Derfor er det Knorr lasagnen, der er danskernes helt store favorit. 3,9 millioner Knorr lasagner langes der hvert år over disken i de danske supermarkeder.

Undersøgelsen har sammenlignet Danmark med fem andre lasagnespisende lande, hvor den populære Knorr lasagne også forhandles. Til sammenligning spiser hollænderne lige så mange lasagner om året som danskerne på trods af, at Hollands befolkningstal med sine 16,6 millioner indbyggere er tre gange så højt som Danmarks 5,5 millioner indbyggere.

Nordjyske kvinder spiser mest lasagne

Undersøgelsen, der er foretaget af Analysebureauet Nielsen, kunne endvidere afsløre, at det er kvinder fra Nordjylland, der spiser allerflest Knorr lasagner. Retten spises i særdeleshed i februar måned, mens den er mindre populær i sommermånederne og december.

Danskerne er mini-italienere

Men d et er ikke kun lasagne, som danskerne ynder at spise fra det ”bella cucina italiana”. Undersøgelsen fra YouGov viser, at danskerne i det hele taget har taget det italienske køkken til sig og dyrker de italienske retter dagligt.

Hele 12 procent af den mad, som danskerne tilbereder, er nemlig baseret på enten pasta eller lasagne, og heraf er hele 34 procent lavet ud fra såkaldte meal kits, hvor dele af retten allerede er tilberedt.

Dagens Gossip