I de seneste år har den politiske retorik fokuseret så meget på behovet for opstramninger og ubehagelige økonomiske nødvendigheder, at et stort antal danskere nu er utrygge ved, om velfærdsstaten overhovedet kan bestå, skriver Kristeligt Dagblad.
Ifølge Trygfondens seneste opgørelse af danskernes hverdagsbekymringer er hver sjette dansker utryg i et omfang, så det truer helbredet, og bekymringer om fremtidig økonomi og velfærdsgoder dominerer.
Hver fjerde frygter arbejdsløshed, hver tredje frygter store uventede udgifter, hver femte frygter, at en rentestigning skal presse boligøkonomien, og næsten hver anden er bange for, at der ikke vil være råd til, at vi kan få hjemmehjælp, når vi bliver gamle.
Tilsvarende har en undersøgelse, analyseinstituttet Epinion har udført for forsikringsvirksomheden Skandia, vist, at under halvdelen af danskerne tror, at folkepensionen eksisterer om 30 år.
Men frygten er overdrevet, mener Anders Hede, forskningschef i Trygfonden:
- Jeg tror ikke, at folk er helt klar over, hvor velkonsolideret den danske velfærdsstat er. Det ser ud til, at den megen politiske debat om udfordringerne for fremtidens velfærd har gjort mange lovligt bekymrede. Men der er ingen grund til ligefrem at være bange, der bliver råd til hjemmehjælp - også i fremtiden, forsikrer han over for Kristeligt Dagblad.
Anders Hede tilføjer, at der ligger et stort paradoks i, at de midaldrende i stort tal frygter for deres pension, mens de unge frygter for, om de kan få job efter endt uddannelse.
Men reelt er det de unge, som har grund til at være bekymrede for deres pensionering - ikke så meget om folkepensionen består, men hvor gamle de selv vil være, når de kan forlade arbejdsmarkedet.
De midaldrende har derimod pensionen sikret og har mere grund til at frygte, om de kan få job igen, hvis de skulle miste deres nuværende job.
Jørn Henrik Petersen, professor, dr.phil. et lic. oecon. ved Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet, mener ikke, det er overraskende, at utrygheden stiger. Særligt politikernes retorik er årsag til den udvikling, vurderer han.
/ritzau/
