Danskerne hiver sexlegetøj ned af hylderne i Netto: - Det er gået over al forventning

Siden den 27. december har danskerne kunnet købe sexlegetøj i Netto, og den satsning har vist sig at være en god ide.

For vi er tilsyneladende vilde med at købe pisk, håndjern, massageapparater og sexterninger, når vi alligevel skal et smut i Netto og købe ind. Salget er gået forrygende, lyder meldingen fra marketingschef i Netto, Martin Hasgaard. Det skriver BT.

- Vi har været overvældet af alle de positive tilkendegivelser og kommentarer, vi har fået fra kunderne. Det er svært på forhånd at spå om, hvilke produkter kunderne tager bedst imod. Men vores forventninger til salget er overgået, siger marketingschefen til BT.

De bedstsælgende stykker sexlegetøj har vist sig at være Nettos tryllestav, massageapparat, håndjern og badedragten til mænd "mankini'en", afslører Matin Hasgaard.

Det vides endnu ikke om Netto vil fortsætte den frække tendens i det nye år.

Dagens Gossip

Dagens TV