Danskerne læser dårligere end gennemsnittet i Europa

Det er især kortuddannede, ældre, arbejdsløse og indvandrere, der læser dårligt.

Dansk Arbejdsgiverforenings direktør, Henrik Bach Mortensen, mener, at resultatet er udtryk for et politisk »svigt« over for de unge.

»I årevis blev det stiltiende accepteret, at uddannelsessystemet ikke fungerede. Først de senere år er der taget skridt i den rigtige retning. Det er helt afgørende, at vi fortsætter ud af reformsporet og løfter kvaliteten i grundskolen og i erhvervsuddannelserne, så fremtidens arbejdsstyrke er bedre rustet til at tage del i den internationale konkurrence,« siger han.

DA-direktøren peger på, at danskernes kompetencer er væsentlig ringere i dag end for 15 år siden, da en lignende undersøgelse af voksne danskeres læsefærdigheder blev gennemført.

Socialdemokraternes undervisningsordfører, Troels Ravn (S), mener dog, at det er vigtigere at kigge fremad.

»Jeg synes ikke, det er interessant at kigge tilbage eller begyndte at bebrejde den borgerlige regering en manglende indsats, selv om det er alvorligt nok. Jeg fokuserer på, at vi nu tager fat, især den såkaldte VEU-milliard, som kommer mennesker med mindst uddannelse til gode. Den er rigtig vigtig,« siger Troels Ravn med henvisning til de midler, som regeringen har afsat til voksen- og efteruddannelser.

Den radikale undervisningsordfører, Lotte Rod (R), mener, at den nye folkeskolereform vil forbedre danskernes læsefærdigheder.

»Det vigtigste for mig er, at de unge skal kunne klare sig, når de går ud af skolen. Det betyder noget, at man kan læse, både når man skal klare sit arbejde eller skal købe ind i supermarkedet,« siger hun.

Hos Dansk Folkeparti er undervisningsordfører Alex Ahrendtsen (DF) enig i, at folkeskolereformen på sigt vil styrke elevernes læsefærdigheder.

»Mellem 15 og 17 procent går ud af folkeskolen som funktionelle analfabeter, der nærmest kun kan læse et Anders And-blad. Det skulle reformen meget gerne hjælpe på. Der bliver målt på skoler og kommuner, så de ikke kan undslå sig,« siger Alex Ahrendtsen, der mener, at vi nu ser resultatet af tidligere tiders nedprioritering af fagligheden i folkeskolen.

»Det går helt tilbage til 1970erne, hvor det store syndefald i folkeskolen skete, og det er hovedsagelig venstrefløjens ansvar. Vi rettede op fra 2001 og fremefter, og nu fortsætter vi med folkeskolereform. Man er også så småt begyndt at rette op på læreruddannelsen, hvor vi stiller flere krav,« siger Alex Ahrendtsen.

Enhedslisten vil bruge undersøgelsens resultater i de kommende forhandlinger med regeringen om finansloven for næste år.

»OECD-undersøgelsen viser, at der er behov for flere forbedringer af den danske indsats. Derfor foreslår Enhedslisten, at der i Finanslov for 2014 afsættes penge til en forbedret indsats, blandt andet til opsøgende arbejde og en nemmere tilgang til hjælpemidler,« siger arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl (Ø).

Dagens Gossip