Danskerne lever længere og har det bedre

»Den længere levealder og det voksende antal gamle kan godt give bekymring for, om vi hjælper nogle meget svage ældre igennem til højere aldre. Vi har undersøgt nogle store årgange af meget gamle mennesker, og jeg mener ikke, man skal være bange for at leve til en ekstremt høj alder. Det bliver ikke værre og værre,« siger professor Kaare Christensen, leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, som forsker i de meget gamle danskere og har undersøgt to generationer af 90-plussere: årgang 1905 og 1915.

En håndfuld af danskere født i 1905 lever stadig her i 2013 i den høje alder af 107 og 108 år. Disse kvinder – for mændene er for længst faldet fra – kan nu betragte de næsten tusinde stadig levende danskere født i 1915, fnyse af de 97-98-årige vårharer og sige: »Sådan havde vi det ikke i 90erne«.

Af årgang 1915 var der en tredjedel flere end i årgang 1905, som levede til de blev 95 år. Begge årgange af 90-plussere er blevet besøgt af forskerne fra Odense, som har udspurgt dem og testet både deres fysiske og mentale evner. Der er undersøgt 2.262 danskere født i 1905, som stadig var i live i 1998, og 1.584 danskere født i 1915, som stadig var i live i 2010, hvor anden halvdel af undersøgelsen blev udført.

Årgang 1915 blev altså undersøgt i det år, de fyldte 95 år, mens årgang 1905 blev undersøgt i det år, de fyldte 93. Alligevel klarede årgang 1905 sig dårligere end årgang 1915, som var to år ældre, da de blev undersøgt, skriver Berlingske. De dårligere resultater gjaldt både de mentale evner, og hvordan de klarede sig i hverdagen. Der var langt flere i årgang 1915, der fik topkarakter i de kognitive test, og selv om flere af dem har haft glæde af et forbedret skolesystem og i gennemsnit er højere uddannet, er det ikke nok til at forklare forskellen.

»Det er især hovedet, der fungerede bedre. De scorede bedre i kognitive test og havde mindre tegn på demens. De var ikke stærkere i musklerne, men de fungerede bedre, og vi er nok også blevet bedre til at indrette dagligdagen for de ældste, så de kan klare sig,« siger professor Kaare Christensen.

Ved årsskiftet var der 40.632 danskere over 90 år, og antallet ventes at mangedobles over de næste årtier, hvor levetiden vil blive ved med at stige. Ikke længere fordi unge og børn undgår at dø af smitsomme sygdomme – men fordi de gamle bliver endnu ældre.

»Vores undersøgelse udfordrer betragtningerne om, at den forlængede levetid nok er et resultat af, at flere af de meget svagelige ældre holdes i live, og at vi forlænger alderdommen med en kunstig fjerde og femte alder med dårlige leveår. De forbedringer i livsvilkår og sundhedsvæsen, som har betydet, at vi lever længere, ser også ud til at betyde, at de ældre fungerer godt i længere tid,« siger Kaare Christensen.

Undersøgelsen af 90-plusserne er publiceret torsdag i det ansete britiske lægetidsskrift The Lancet, som også bringer en redaktionel kommentar.

»Forventningen om en skarp stigning i forekomsten af demens hos den voksende del af befolkningen, der bliver ældre end 80 og 90 år, spiller en vigtig rolle for de bekymrende forudsigelser om en fremtidig global ældrebyrde. Men denne fremskrivning udfordres af, at Christensen med flere kan vise forbedrede kognitive egenskaber i en meget høj alder,« skriver to hollandske aldringsforskere i The Lancet.

Dagens Gossip

Dagens TV