Danskerne raser over DR-eksperiment: “Lad dog Otto leve”

Julegrisen Otto har den seneste uge skabt debat og polemik i det ganske land. Den er en del af et eksperiment på DR3, hvor journalist-parret Thomas Skov og Emilie Bruun har fået udfordringen, om man kan aflive og spise en kælegris, man har lært at kende?

Men det er ikke op til parret selv at bestemme. Skæbnen er tværtimod lagt i hænderne på seerne, der ved en sms-afstemning den 10. december bestemmer, om Otto skal leve eller dø.

Og det koncept møder nu kritik fra blandt andre Amina, der har startet Facebooksiden Lad Otto Leve, hvor mere end 2500 danskere allerede har tilkendegivet deres støtte.

- I er fuldstændigt tossede og syge i hovedet. Vi er mange, der prøver at redde dyr fra mishandling og ondskab, og hvad gør I? Udsætter dyr for svie og smerte. I skulle skamme jer, DR, skriver Lone Hansen.

- Jeg er ked af det, men jeg har ikke tænkt mig at stemme. Vil ikke støtte sådan et afstumpet program ved at sende dem penge via. min SMS. Julen er hjerternes tid? Sgu ikke overfor andre levende væsner. Føj, længe leve mennesket's egoisme, konstaterer Yasmin Kirckhoff.

Og de to bliver bakket op af mange andre fortørnede danskere.

Hvad mener du om programmet, der hver dag bliver sendt online?

Dagens Gossip