Danskerne søger mod varmere himmelstrøg i påsken

Rigtig mange danskere tager fri i dagene op til påskens helligdage og benytter lejligheden til at komme af sted på en længere påskeferie. I år falder påsken tidligt, nemlig i den sidste uge af marts, og det får flere danskere til at rejse længere væk på deres jagt efter sol og varme.

Danskerne søger i år mod solrige og varmere destinationer. Det gælder især Bangkok, der i år er det mest populære rejsemål efter London. Og Bangkok kan lokke med 30 grader og otte timers daglig solskin.

Det er www.skyscanner.dk, der har undersøgt de mest populære destinationer ud fra søgninger på flyrejser i påskeferien.

Mere solskin og varme i år

Dubai er også mere populær i år sammenlignet med sidste år. Ny på top 10 er Malaga, som er den sjette mest populære destination i påsken i år. Her kan man lune sig med i snit 15 grader og nyde sollyset godt syv timer dagligt. I snit er dette års påskedestinationer 0,7 grader varmere og har 0,3 timers flere solskinstimer end sidste års påske-top 10.

- Selvom påsken blot ligger en uge tidligere end påsken sidste år, ser vi, at de solelskende danskere søger mod varmere destinationer, når påsken falder i den ofte kølige forårsmåned marts, siger rejseekspert Maria Paulsen fra Skyscanner.

I år kan en forlænget påskeferie strække sig fra den 23. marts til den 1. april, mens den sidste år lå en uge senere nemlig fra 31. marts til 9. april.

Du kan se sammenligninger mellem 2013 og 2012 ved at klikke på billedet nedenunder....

Dagens Gossip