Danskerne stoler mindre på SKAT

Skatteadvokat Torben Bagge fra advokatfirmaet Tommy V. Christiansen vurderer, at det skyldes afsløringen af de mange fejl i danskernes ejendomsvurderinger samt en række personsager, hvor SKAT har optrådt ubehøvlet og truende.

»Vi får flere og flere henvendelser fra borgere, der ikke bare tager SKATs afgørelser for gode varer. Det oplever vi især i de sager, hvor der opstår en uenighed mellem SKAT og den enkelte borger. Når det er sagt, ser det ud, som om SKAT erkender, at der er problemer, og at de skal løses. Det er særdeles positivt,« siger han til avisen.

Tallene kommer ikke bag på skatteminister Holger K. Nielsen (SF), som kalder det »en bunden opgave« at få genoprettet tilliden.

»I et skattefinansieret velfærdssamfund som det danske er det ganske alvorligt, hvis ikke der er tillid til den myndighed, som opkræver skatterne,« siger skatteministeren til Politiken.

»En forudsætning for, at vi kan få tilliden tilbage i skattesystemet, er, at alle bakker op frem for blindt at deltage i heksejagten. Politikere, eksperter og medier har et fælles ansvar. Vi politikere skal være vores opgave voksen og genskabe borgernes tillid til SKAT og SKATs medarbejdere,« tilføjer han.

Dagens Gossip