Danskerne storshopper rejser fra sofaen

Tilbud om billige bølgeskvulp og palmesus eller præparerede skipister frister de fleste danskere. Men kun de færreste besøger et fysisk rejsebureau, når de vil købe en ferie.

Spar penge: Sådan skaffer du en billigere forsikring

Mere end fire ud af fem danskere foretrækker nemlig at købe rejser over nettet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Eniro Danmark. Tallene viser også, at kun fem procent af danskerne foretrækker at købe deres rejser på en udenlandsk hjemmeside.

Rejsebranchen er digital frontløber

Årsagen til at online-rejseshopping er så populært blandt danskerne skal ifølge Eniro Danmark findes i rejsebranchens evne til at give brugerne en god købsoplevelse, der gør det nemt for dem at handle online:

- Når danskerne i så høj grad køber rejser online, hænger det sammen med, at mange rejsebureauer har formået at skabe en helstøbt brugeroplevelse. På den måde har rejsebranchen været frontløber for den udvikling, der pt. finder sted inden for nethandel, siger Stefan Kercza, administrerende direktør hos Eniro Danmark, der blandt andet står bag landets to største lokale søgetjenester, Krak og De Gule Sider og forsætter:

- Nettet er en stor digital indkøbskurv og rummer uendeligt mange købere, men hvis de skal finde vej til lige netop din butik, er det ekstremt vigtigt, at man som virksomhed tegner en skarp og synlig online-profil. Det gælder både i rejsebranchen og i alle andre brancher inden for detail og service. Hvis virksomheden ikke er søgbar på både web og mobil, går den glip af kontakt til potentielle kunder.

Læs også: Det er mændene der ringer gratis

Hos rejsesøgemaskinen momondo ser man i øjeblikket øget trafik fra danskere, der vil have den bedste pris på skiture, storbyferier eller en rejse til varmere himmelstrøg.

Dagens Gossip