Danskerne tror på EM-guld

For første gang nogensinde har Danske Spil de danske håndboldherrer som favoritter til titlen, inden en slutrunde starter. Og Oddset-spillerne er tydeligvis enige i den betragtning.

- Danskerne tror i den grad på EM-guldet. Hele 83 procent af pengene er sat på, at Boxen bryder ud i dansk jubel og guldrus efter finalen om et par uger, siger Peter Emmike, oddssætter hos Danske Spil.

De nærmeste forfølgere er Spanien og Kroatien, der blot har modtaget 6 og 4 procent af indskuddene.

Tendensen inden den danske åbningskamp søndag aften er også ganske klar: Der bliver feststemning fra første fløjt i Herning.

- Ikke nok med at spillerne tror på en dansk sejr; de tror også, det bliver en stor dansk sejr på mindst 7 mål, fortæller Peter Emmike.

75 procent af indskuddene er sat på en dansk sejr med mindst 7 mål.

Danmark er favorit til EM-titlen til odds 2,50. De nærmeste konkurrenter er Spanien til odds 4,50, mens Frankrig og Spanien begge giver odds 5,50.

På åbningskampen mod Makedonien er der odds 1,07 på dansk sejr, mens en dansk sejr på mindst 7 mål kaster odds 1,80 af sig.

Dagens Gossip