Danskerne vil date på deres ferie

En ny undersøgelse foretaget af Danmarks største datingsite Dating.dk viser nemlig, at 75 procent af 1.800 adspurgte brugere helst vil rejse på ferie med en kæreste og mindre en 10 procent vil på ferie med deres ven/veninde.

Singlerne hos Dating.dk har dog store håb og forventninger til ferien, selvom de ikke kommer af sted med en kæreste. En femtedel af dem vil helt sikkert forsøge at finde en kæreste eller en flirt på ferien, mens halvdelen siger, at de måske vil prøve.

Undersøgelsen viser også, at næsten alle singler tager deres mobil med på ferien, hvor hele 71 procent vil bruge telefonen til at tage feriebilleder med, og kun 65 procent regner med at skulle bruge telefonen til sit oprindelige formål, nemlig at ringe.

En af de personer som ved mest om danskernes ferievaner er salgsdirektør for Star Tour Stig Elling, som bekræfter undersøgelsens fund:

- Ja, vi mærker at danskerne bruger mobilen mere og mere flittigt på ferien, og jeg mener, det er en fin måde at kunne kommunikere på, selvom man selvfølgelig også skal huske på at lægge den fra sig og bare være til stede og få slappet af, siger Stig Elling.

Han har samtidig et par råd til de danske par og singler, som skal på ferie:

- Det perfekte feriemål for en kæresteferie er lækre øer som Samos eller Menorca, der har masser af små strande, hvor man kan være i fred, og hoteller for par, hvor man kan dyrke hinanden i lækre omgivelser. Hvis man er ung single, vil jeg anbefale Cypern og byen Agia Napa, hvor der er et rigt byliv, slutter Stig Elling

Dagens Gossip