Danskerne vil have bacon i burger

Skrevet af Elo Christoffersen

28/08/2013

Dagens topnyheder

Siden 1. august har danskerne dystet om at få deres egen personlige burger på menuen i McDonald’s MyBurger konkurrence. Konkurrencen bliver afgjort i september, men allerede nu er der indsendt næsten 30.000 bud på, hvordan den perfekte burger skal sammensættes.

Og tendensen er klar: Selv om danskerne kan vælge mellem alt fra rødbedechutney til nachos, så er det de klassiske burger-byggesten, der hitter.

Læs også: Bacon er hemmeligheden bag et langt liv

Hele 82 procent af de indsendte forslag indeholder bacon, og i mere end hver anden burger gemmer der sig en oksekødsbøf. Netop forkærligheden for bacon er ifølge kok og kogebogsforfatter Claus Holm et klassisk element i danskernes burger-vaner.

- Vi kan bare rigtig godt lide bacon. Både på grund af smagen og den sprøde konsistens. Bacon er jo nærmest en kødchips. Og for rigtig mange mennesker er det et obligatorisk element i en burger. Jeg foretrækker dog personligt en bøf med salsa og sprød salat til, fortæller Claus Holm.

De mindst benyttede ingredienser er grøn peber og rød pesto, som begge findes i mindre end en procent af de byggede burgere.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

MyBurger konkurrencen løber frem til 1. september i år, og i løbet af november og december kommer de tre vinderburgere på menuen i alle landets McDonald’s.