Danskerne vil have Frederik på tronen

Således mener 51 procent, at hun bør abdicere og overlade tronen til kronprinsen, mens 30 procent mener, at hun skal blive på tronen frem til sin død.

Undersøgelsen viser også, at hele 77 procent af danskerne synes, at kronprins Frederik er klar til at indtage rollen som konge nu. Kun 11 procent er uenige i det.

Også Trine Larsen, kongehusekspert på Billed Bladet, mener, at kronprinsen er blevet sin rolle mere voksen .

»Sammenlignet med dengang er der meget lidt - ja nærmest ingen - kritik i dag. Og slet ikke af ham som person,« siger hun til Søndagsavisen.

At et royalt overhoved skulle forlade tronen i utide er ikke længere et særsyn. I april abdicerede 75-årige dronning Beatrix af Holland, mens 79-årige kong Albert af Belgien abdicerede i slutningen af jul.

Trods flertallets ønske lader det dog ikke til, at kronprins Frederik bliver konge lige foreløbigt.

»Det er en opgave, som man får, og den har man, så længe man lever,« udtalte dronning Margrethe sidste år ifølge avisen.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV