Danskerne vil have lempet på finansloven

For to uger siden anbefalede de økonomiske vismænd i en rapport netop en lempelse af finanspolitikken. Vismændene påpeger, at der strammes så meget i det offentlige forbrug i år og næste år, at det trækker væksten ned.

Hverken regeringen eller Venstre ønsker imidlertid at bruge flere penge næste år, og finansminister Bjarne Corydon (S) synes ikke, at målingen taler mod regeringens politik.

»Vores politik er netop at bruge finanspolitikken til at skabe vækst og beskæftigelse i videst muligt omfang inden for de rammer, der nu engang er ansvarlige,« siger ministeren til Børsen.

Skattelettelser til erhvervslivet er et ønske fra hver fjerde af de vælgere, der i undersøgelsen ønsker lempelser.

Men det afviser skatteminister Holger K. Nielsen (SF).

»Vækstplanen ligger fast. Det ændrer vi ikke på,« siger han til Børsen.

Heller ikke Venstres finansordfører Peter Christensen (V) vil imødekomme vælgerønsket.

»Hvis der var plads i økonomien til at lempe finanspolitikken nu i form af at rykke nogle af skattelettelser frem, så ville vi synes, at det var en god idé at gøre. Men der er ikke plads i økonomien,« siger han og tilføjer, at regeringen ikke kan lempe finanspolitikken uden samtykke fra Venstre og Konservative. Størrelsen af det offentlige underskud er nemlig aftalt i budgetloven, som er et forlig mellem SRSF-regeringen og VK.

Dagens Gossip

Dagens TV