Danskerne vil nedlægge regionerne

Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk. 35 procent vil bevare regionerne, mens 13 procent er i tvivl.

Målingen viser, at Socialdemokraternes vælgere er de eneste, hvor et relativt flertal vil bevare regionerne. I det hele taget nyder regionerne større opbakning blandt rød bloks vælgerne end i den blå blok.

De fem regioner afløste de gamle amter 1. januar 2007 som en del af strukturreformen, der også reducerede antallet af kommuner ganske betragteligt fra 271 til de nuværende 98.

Venstre er klar til at diskutere regionernes fremtid, men bare ikke lige nu.

»Fra Venstres side har vi ikke afskrevet os muligheden for at gå fra en tre-leddet offentlig sektor til en to-leddet,« siger sundhedsordfører Sophie Løhde (V) til Altinget.dk og tilføjer:

»Debatten er vigtig, men den er ikke aktuel på nuværende tidspunkt, hvor vi står over for et regionsrådsvalg. Vi har fem regioner i dag, og det har vi også til november, hvor borgerne skal afgøre, hvem der skal stå i spidsen for landets regioner de næste fire år«.

Socialdemokraterne afviser helt at pille ved regionerne.

»De har over de seneste år i den grad formået at vise, hvordan de kan effektivisere og samtidig holde en kvalitetsdagsorden, der er ganske unik. Det har blandt andet OECD vurderet. Men det er klart, at vi har en opgave i at forklare, hvor stærk, robust og faglig sikker en organisering regionerne er,« siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) til Altinget.dk. Han advarer mod nedlæggelse.

»Det er alt for sårbart at begynde at spille kispus med en så væsentlig del af vores velfærdsstat,« siger han.

Dagens Gossip

Dagens TV