Danskernes biler er særdeles pæne og velholdte

Langt de fleste danskere passer ekstra godt på deres biler. Det er det soleklare resultat af en ny undersøgelse, hvor BilBasen og analyseinstituttet YouGov har spurgt godt 1.100 danskerne, i hvilken grad de overholder bilens eftersyn, og hvor vigtigt det er for dem at vedligeholde bilen udover det lovmæssige.

Faktisk er det så vigtigt for danskerne med en velholdt bil, at 89 procent svarer, at de altid overholder bilens eftersyn, og herunder gør 74 procent det i høj eller meget høj grad.

- Vi har tidligere konstateret, at danskerne fokuserer meget på bilen som en tung økonomisk post på budgettet. Man vil gerne spare penge i det daglige bilhold, men uden at give afkald på sikkerheden. Derfor prioriterer størstedelen af bilejerne en sund og velholdt bil og passer dens eftersyn, forklarer Jan Lang, der er markedsanalytiker for BilBasen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Han tilføjer, at stort set lige så mange danskere er flittige til at vedligeholde bilen udover planlagte og påkrævede eftersyn.

- Undersøgelsen viser, at 87 procent af danskerne får efterset og vedligeholdt bilen jævnligt og meget mere end loven tilskriver, og det er sund fornuft, hvis man vil spare på udgifterne til reparationer og ønsker, at bilen skal holde i det lange løb, forsikrer Jan Lang og fortsætter:

- Men vi kan til gengæld også se, at de unge mellem 18 og 29 år slækker mere på at vedligeholde bilen end andre. Her mener 14 procent, at det direkte ikke er vigtigt at få efterset bilen udover det, som loven siger, og det kan bund og grund forklares med, at de unges begrænsede økonomi får dem til at udskyde eftersynene.

Dyrt at forsømme eftersyn

Ifølge FDM kan det være en ret bekostelig affære ikke at vedligeholde bilen. Får man, modsat tendensen, ikke efterset bilen regelmæssigt, kan det både resultere i bøder og sågar i, at man får nummerpladen klippet og altså ikke længere kan benytte bilen.

- Som bilejer er man selv forpligtet til, at bilens eftersyn bliver overholdt, og det vil være dumt at lade være. Udover større værkstedsregninger og eventuelle bøder kommer bilen hurtigt til at tabe ekstra meget i værdi, og i værste fald risikerer man at ødelægge bilen eller ikke at kunne sælge den, slutter Jan Lang.

Fakta

- Vedligeholder og passer den bilens eftersyn: 89 procent

- Vedligeholder bilen og passer dens eftersyn i høj/meget høj grad: 74 procent

- Vedligeholder bilen udover planlagte eftersyn og det loven kræver: 87 procent

- Vedligeholder ikke/slet ikke bilen udover planlagte og påbudte eftersyn: 14 procent (unge mellem 18-29 år)

Dagens Gossip

Dagens TV