Den lille stigning overraskede Jes Asmussen, cheføkonom hos Handelsbanken.
»Udviklingen i for eksempel dankortomsætningen havde ellers peget på en mere negativ udvikling. Ganske vist var stigningen på 0,3 procent ikke prangende, men vi skal dog alligevel tage imod udviklingen med kyshånd, da der er langt mellem snapsene når det kommer til positive nyheder for privatforbruget,« siger han.
Salget af beklædning steg 1,5 procent, mens der i de andre varegrupper; fødevarer og andre dagligvarer og andre forbrugsvarer kun var en lille stigning i salget på henholdsvis 0,1 procent og 0,3 procent.
Trods en svag stigning er der dog tale om nedgang i detailsalget i februar. Det var 4,0 procent lavere end samme måned sidste år, når tallene er renset for prisudvikling. Den nedgang skyldes et fald i alle tre varegrupper, hvor især salget af fødevarer og andre dagligvarer trak ned med en nedgang på 5,0 procent.
»Når vi kigger på udviklingen i detailsalget i årets første to måneder tyder det på, at privatforbruget fortsat ligger underdrejet – holdt nede af en stor usikkerhed om de økonomiske fremtidsudsigter, strammere kreditvilkår og et fortsat skrøbeligt boligmarked. Dermed svinder håbet for, at privatforbruget kan trække væksten ret meget højere i 1. kvartal,« siger senioranalytiker i Nordea Jan Størup Nielsen.
Salget af beklædning var 4,2 procent lavere end februar sidste år og andre forbrugsvarer, som elektronik og husholdningsmaskiner, faldt 2,9 procent.
Ser man på brancherne så steg omsætningen i discountforretninger ni procent og omsætningen i branchen for detailhandel med elektriske husholdningsapparater steg med 11 procent i januar 2013 i forhold til samme måned året før.
Knap så godt gik det i branchen for radio- og tv-forretninger hvor der var et fald på 16 procent. Tallene skal dog læses med det forbehold at tallene ikke er korrigeret for hverken prisudvikling eller sæsonudsving.Men ser vi lidt længere ind i 2012 end til første kvartal, som Jan Størup Nielsen ikke havde de store forventninger til, er der begundet håb for at forbruget til stige op af dødvandet.
»Det er først og fremmest udsigten til en stigende disponibel indkomst, som giver grobund for denne optimisme. Samtidig er husholdningernes finansielle formuer på et historisk højt niveau. Det betyder, at der et stort potentiale for et forbrugsdrevet opsving når husholdningerne igen tør bruge nogle flere penge – men indtil videre har vi endnu til gode at se denne optimisme blive omsat til de faktiske nøgletal,« siger han.
