Danskernes yndlingsboliglån står til at lukke

Tirsdag eftermiddag er gennemsnitskursen på den bagvedliggende 30-årige 3,5 pct. realkreditobligation med afdrag steget til 100,35, hvilket er over 100, som er grænsen for, hvornår realkreditinstitutterne må udstede lån i serien. Det betyder, at det mest populære fastforrentede boliglån med afdrag står til at lukke.

Stigningen i kursen skyldes blandt andet skuffende nøgletal fra Tyskland og negative aktiemarkeder, der har fået investorerne til at gå over i obligationer med højere kurser og lavere renter til følge.

Er det så godt eller skdit for boligejerne?

"Generelt skal boligejerne glæde sig over de faldende renter, også selv om det betyder, at deres nuværende ynglingsobligation lukker. Alternativet – den 30-årige 3 pct. obligation – er nemlig allerede på hylderne og har hos de fleste realkreditinstitutter en størrelse, som gør risikoen for indlåsningseffekter lille," skriver  boligøkonom og chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit i en kommentar til udviklingen.

"Det gælder også selv om hovedstollen for et lån på 1 mio. kr. umiddelbart stiger fra 1.025.000 kr. ved 3,5 pct. obligationen til 1.066.000 kr. for 3 pct. obligationen. For i tillæg til den højere hovedstol får boligejerne også en lavere ydelse og et højere afdrag, som tilsammen gør, at 3 pct. obligationen vil stille langt de fleste boligejere bedre end den nuværende 3,5 pct. obligation. Det gælder ikke mindst, hvis renten stiger, så 3 pct. obligationen højere kursfølsomhed kommer i spil til at foretage nogle attraktive konverteringer," fortsætter Lise Nytoft Bergmann

I alt er der udstedt obligationer for ikke mindre end 71 milliarder kr. i de 30-årige 3,5 pct. serier med afdrag.

Dagens Gossip

Dagens TV