Dart-legende ramt af cancersygdom

Her er det britiske dartmiljø rystet efter, at det er kommet frem, at dartlegenden Phil Nixon er ramt af en cancersygdom.

- Phils legendariske kampånd har altid været hans adelsmærke. Vi ønsker ham det bedste, lyder det fra det britiske dartforbund.

Phil Nixon er lidt af en kultskikkelse i dartmiljøet. Han debuterede ved VM som 50-årig i 2007, og til trods for at bookmakerne før verdensmesterskaberne startede dengang havde sat ham til at give pengene 150 gange igen i tilfælde af VM-triumf, så gik englænderen hele vejen til finalen.

Her tabte han i en af dartsportens bedste finaler 6-7 til favoritten og landsmanden Martin Adams, men først efter at have vendt 0-6 til 6-6. Det er den kampånd legenden nu skal bruge i den svære sygdomskamp.

 

Dagens Gossip