Datter finder forkert lig i mors kiste

Skrevet af Lotte Sørensen

13/01/2014

Dagens topnyheder

Margaret Porrka var på ferie på den caribiske ø St. Maarten, da hun mistede livet 29 november, formentlig af naturlige årsager. Hun blev fløjet hjem til USA, og kort før en privat mindehøjtidlighed ville datteren, Lisa Kondvar se sin mor og sige et sidste farvel.

Men i kisten lå en anden kvinde, der slet ikke lignede Margaret Porrka.

- Jeg så op og sagde: Du godeste, laver I sjov med mig? Jeg var målløs, siger Lisa Kondvar til AP ifølge newser.com.

Læs også: Ny bedemands-trend: Få en rød kiste til jul og en gul kiste til påske

Familien gennemførte alligevel den lille højtidelighed, dog med låg på kisten.

Det viser sig, at en canadisk kvinde også døde på St. Maarten samme tid med Margaret Porrka. De blev fløjet med samme fly tilbage til USA, og det ene lig blev herfra fløjet til Canada, hvor det blev brændt.

Familien er rystede over episoden, og har nu ansat en detektiv, der skal forsøge at finde ud af, hvad der er sket, og hvem der har lavet en fejl. De vil også forsøge at undersøge, om asken i Canada er af deres mor.

Læs også: Misbrugt pige fundet død i køleboks: 22 år gammelt mysterium er endelig løst

De forbyttede lig er ikke den eneste fejl, der er lavet i processen. På Margaret Porrkas dødscertifikat var der ikke angivet nogen dødsårsag, og hun var desuden blevet registreret som en mand.

Porrkas mand var for gammel og svagelig til at tage med på ferien, og det har været hårdt for ham ikke at kunne sige farvel til sin hustru.

-  Han er meget vred og bitter, siger Lisa Kondvar.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med