Datter står frem: Woddy Allen misbrugte mig

Skrevet af Ann Katrine Warren

02/02/2014

Dagens topnyheder

Det er ingen hemmlighed, at den verdenskendte filminstruktør Woddy Allen har været mistænkt for at have forgrebet sig på sin adoptivdatter.

Sagen dukkede op i 1992, men filmmageren blev aldrig dømt. Nu står datteren, Dylan Farrow, for første gang frem og fortæller sin version af historien - og der bliver ikke lagt fingre mellem.

- Da jeg var syv år gammel, tog Woody Allen mig i hånden og førte mig ind i en mørkt, skabslignende loftsrum på anden sal i vores hus. Han beordrede mig til at lægge på maven og lege med min brors elektriske tog, hvorefter han forgreb sig på mig. Han talte til mig, mens han gjorde det. Han hviskede, at jeg var en god pige, at det var vores hemmelighed og lovende, at vi skulle til Paris, og at jeg skulle være en stjerne i hans film. Jeg kan huske, hvordan jeg stirrede på legetøjet toget og fokuserede på, hvordan den kørte rundt i en cirkel på loftet. Den dag i dag har jeg svært ved at se på legetøjstog

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Sådan lyder det blandt andet i det åbne brev, som Dylan Farrow har skrevet til The New York Times. Hun er datter af Mia Farrow, og blev senere adopteret af Woddy Allen, som hun nu beskylder for overgrebene.

I brevet langer hun ud efter Hollywood, filmkritikere og biografgængerne for at hylde Woddy Allen og lukke øjnene for hans forfærdelige gerninger.

Ifølge Dylan Farrow foregik overgrebene over en længere periode, og det lykkedes instruktøren at skjule det for resten af familien. Selv troede den lille pige, at det var normalt, at hendes far stak sin tommelfinger i hendes mund, bad hende om at kravle ind under tæppet, hvor han lå i undertøj, eller når han placerede sit hoved i hendes nøgne skød og trak vejret tungt ind og ud.

De mange episoder var ubehagelige for datteren, som forsøgte at undgå sin far mest muligt. Men efter overgrebet på loftet kunne hun ikke holde det hemmeligt mere.

Woddy Allen nægtede alle anklager. Han forklarede, at der var tale om løgnhistorier, som var opdigtet, fordi han lå i en bitter strid med moren Mia Farrow, og havde et forhold til den meget ældre adoptivdatter Soon-Yi Farrow.

Sagen kom aldrig for retten. Ifølge Dylan Farrow, fordi anklageren mente, den lille pige var for skrøbelig til at gennemføre en opslidende retssag.

Hun beskriver, hvordan hun i årene efter udviklede en spiseforstyrrelse, blev selvskadende og var rædselsslagen over at bliver berørt af en mand. Samtidig måtte hun leve med at se sin overgrebsmand blive hyldet på tv og i blade, når han fik overrakt den ene pris efter den anden.

I dag har hun sagt fra. Hun beder alle forestille sig, at det var deres egen 7-årige datter, som lå på det loft.

- Kan du se det for dig? Og hvad er så din yndlings Woddy Allen film nu?, spørger hun. 

Woddy Allan har ikke ønsket at kommentere sagen.