Datteren forlader rummet, så kigger han på sin svigersøn og indser den chokerende sandhed

Skrevet af Morten Larsen

01/03/2016

Mest læste i dag

I flere årtier har det danske samfund bevæget sig i en retning, der gerne skal sikre ligestilling mellem kønnene.

Tanken er, at mænd og kvinder har de samme pligter, rettigheder og muligheder inden for alle væsentlige områder af livet.

Det kan alligevel hævdes, at vi lever i det patriarkalske samfund, da kvinder får mindre i lønposen end de mænd, der stadig sidder tungt på de ledende stillinger i erhvervslivet.

På en række områder mangler der stadigvæk ligestilling i Danmark, men kvindens muligheder og rettigheder er langt ringere i en række andre lande.

Et af de lande er Indien, hvor en ny tv-reklame forsøger at gøre op med de traditionelle og dominerende kønsroller i hjemmet.

Læs også: Svenskere vil have mere ligestilling: Menstruation skal være gratis

I den indiske reklamefilm kan man se, hvordan en travl kvinde træder ind ad døren til det hjem, hvor hendes ægtemand og far ser fjernsyn og læser avis.

Kvinden, der kommer direkte fra arbejde, får dog ikke lov til at hvile sig, da pligterne med oprydning, madlavning og børnepasning venter ved ankomsten til hjemmet.

Hovedpersonen i tv-reklamen er kvindens far, der begynder at reflektere over rollefordelingen mellem kønnene, og han indser, at noget er galt.

Den ældre mand bliver ved eftertanke opmærksom på, at han selv har været med til at give de traditionelle kønsroller videre.

Han bliver ikke sur på svigersønnen, der passivt sidder i sofaen og kigger ind i fjernsynet, men den ældre mand beslutter sig for at undskylde.

Faderen vil sige undskyld til sin datter, hustru og til alle kvinder i Indien.

Han vælger selv at tage ansvar for de opgaver i hjemmet, der traditionelt set varetages og løses af kvindehænder.

Se den inspirerende reklamefilm her:  


Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: