David Bowie atter på banen til Brit Awards

Skrevet af Aller

10/01/2014
Det bliver veteranens kamp mod de unge stjerner ved Brit Awards i næste måned. David Bowie er nomineret som bedste mandlige kunstner og er mindst 40 år ældre end samtlige rivaler i denne kategori. Rocklegenden, som fyldte 67 år i onsdags, vandt denne solistprisen i 1984 - hans første ved briternes svar på Grammy-uddelingen. Her i 2014 er Bowie oppe imod de nye unge navne Jake Bugg, James Blake, John Newman og Tom Odell. Hos kvinderne står slaget mellem Ellie Goulding, Laura Marling, Birdy, Jessie J, og Laura Mvula. Da nomineringerne blev offentliggjort i går, fik Bowie også en vinderchance for combackpladen »The Next Day«, der gør sig gældende i kategorien for bedste album. One Direction er ligesom Bowie nomineret til to af de eftertragtede trofæer, ligesom boybandet har gode chancer for at gentage bedriften fra sidste år og løbe med specialprisen for størst global succes. Popkvintetten har muligheden for at blive kåret som bedste britiske gruppe og kan tillige snuppe prisen for bedste single med hittet »One Way Or Another (Teenage Kicks)«. Årets Brit Award for bedste internationale mandlige solokunstner går til enten Bruno Mars, Eminem, Justin Timberlake, John Grant eller Drake, mens de kvindelige kandidater er Katy Perry, Lady Gaga, Pink, Lorde og Janelle Monae. Den store TV-transmitterede prisfest finder sted i London den 19. februar.

Dagens topnyheder