David Nielsen får sparket i Strømsgodset

Skrevet af admin

26/05/2015

Dagens topnyheder

Den danske fodboldtræner David Nielsen er fortid som træner i den norske klub Strømsgodset.

Det bekræfter klubben på Twitter tirsdag aften.

- David Nielsen fratræder som cheftræner i Strømsgodset. Bjørn Petter Ingebretsen overtager ansvaret sæsonen ud, lyder det i meddelelsen.

Dermed fik David Nielsen kun knap et år på posten. Han blev ansat 7. juni i 2014. I første omgang som en midlertidig løsning.

To måneder senere blev det vekslet til en permanent aftale, da parterne underskrev en kontrakt for tre og et halvt år.

/ritzau/