DBU-boss stopper til nytår

Jim Stjerne Hansen træder af som generalsekretær i Dansk Boldspil-Union (DBU) ved årets udgang. DBU's bestyrelsesformand Allan Hansen går også af, når hans valgperiode er slut 1. marts 2014.

DBU gennemfører dermed et generationsskifte på organisationens øverste politiske og administrative poster, når de to fodboldbosser fratræder i løbet af de kommende ni måneder.

60-årige Jim Stjerne Hansen fratræder sin stilling som generalsekretær 31. december efter 25 år som ansvarlig for den forretningsmæssige ledelse af landets økonomisk mest velfunderede sportsforbund.

64-årige Allan Hansen træder tilbage som bestyrelsesformand i forbindelse med udløbet af sin nuværende formandsperiode ved DBU's repræsentantskabsmøde 1. marts næste år efter 12 år som politisk ansvarlig for Danmarks største specialforbund.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV