DBU fremrykker transfervindue

Skrevet af admin

20/05/2015

Dagens topnyheder

De danske fodboldklubber kan handle spillere fra den 15. juni, hvilket får betydning for de klubber, der spiller kvalifikation til europæiske turneringer.

Oprindeligt skulle det danske transfervindue først åbne den 28. juni, men da første kvalifikationsrunde til de europæiske turneringer spilles den 22. juni, ville de danske hold ikke kunne nå at købe spillere, inden nye spillere skulle registreres til kampene.

Transfervinduet for danske klubber stod nemlig til at åbne den 28. juni, men Dansk Boldspil Union (DBU) søgte i april om lov til at fremrykke det danske transfervindue.

- Så snart, vi blev bekendt med datoen for deadline, reagerede vi hurtigt over for det europæiske fodboldforbund (Uefa), som henviste os til det internationale fodboldforbund (Fifa).

- Derfor er det positivt, at vi i dag har modtaget en ekstraordinær accept fra Fifa om at fremrykke åbningen af det danske transfervindue, siger Jes Christian Fisker, kontraktfodboldansvarlig i DBU.

/ritzau/