DBU kritiserer FCK's lovbrud

Tværtimod udtrykte Jes Christian Fisker, som er ansvarlig for fodboldkontrakter hos DBU, en vis forståelse for FCKs bevidste lovovertrædelse.

- Der er 30 dages behandlingstid for at få arbejds- og opholdstilladelser. Det er klubberne meget frustrerede over. Det er jo mange dage af en sæson. Hvis du investerer mange penge i en spiller og tilmed skal give ham en høj månedsløn, er det ikke særlig sjovt at vente 30 dage, før du må bruge ham.

- Klubberne forsøger for det meste at overholde reglerne, men nogle klubber tager chancen og æder så den bøde, de måtte få af myndighederne. Det er ikke, fordi de ønsker at snyde nogen. Men man skal huske på, at der er nogle specielle hensyn i sport.Men senere mandag fik piben en anden lyd fra folkene, der styrer dansk fodbold. Nu var man pludselig voldsomt forarget over FCKs metoder:

- Vi tager som fodboldforbund afstand fra klubber, der bevidst overtræder dansk lovgivning. Det gør vi dels af hensyn til fodbolden som branche dels af hensyn til den fair konkurrence på markedet. Og dertil kommer naturligvis det rent menneskelige aspekt overfor den udenlandske spiller, som jo i bund grund arbejder ulovligt i Danmark, hvis han ikke har en arbejdstilladelse, sagde DBUs turneringschef Henrik Andersen i en pressemeddelelse.

Han fastslog, at DBU nu vil indskærpe klubberne, at de skal overholde dansk lovgivning.- I den løbende dialog, vi har med klubberne, når de henter en udenlandsk spiller til Danmark, har vores rådgivning altid været den samme; vi indskærper naturligvis overfor vores klubber, at de overholder lovgivningen på området. Vi vil derfor benytte førstkommende lejlighed til sammen med Divisionsforeningen at indskærpe denne forventning og reglerne overfor klubberne.

Dagens Gossip