DBU og spillerne skal til forhandlingsbordet igen

Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen har tirsdag genoptaget forhandlingerne om en landsholdsaftale.

Det oplyser DBU og Spillerforeningen hver i en pressemeddelelse.

- Vi er glade for, at vi nu kan komme videre med forhandlingerne om nye kollektive landsholdsaftaler for både herre-A-landsholdet, kvinde-A-landsholdet og U21-landsholdet, siger Spillerforeningens formand Thomas Lindrup.

DBU-direktør Claus Bretton-Meyer udtaler:

- Det er og bliver en beklagelig situation, når vi ikke har en landsholdsaftale.

- Vi har derfor lyttet til flere spilleres opfordring om at komme tilbage til forhandlingsbordet. Vi har aftalt en række møder med Spillerforeningen og håber på en snarlig løsning, siger Bretton-Meyer.

/ritzau/

Dagens Gossip