DBU pokalen: AGF og Viborg mødes i lokalbrag

Skrevet af admin

25/06/2014

Dagens topnyheder

AGF møder 1. divisions-konkurrenterne fra Viborg i første runde af DBU Pokalen.

Begge hold rykkede ud af Superligaen i sidste sæson, så det er klart det største opgør i pokalturneringens åbning.

Det står klart, efter at Dansk Boldspil-Union (DBU) onsdag eftermiddag foretog lodtrækningen i København til første runde af landspokalturneringen.

Det er i hvert fald de to højest rangerende hold, der tørner sammen i denne runde. Kampen vil forventeligt blive spillet på Viborgs hjemmebane i august.

Lodtrækningen til første runde i DBU Pokalen gav ud over det jyske lokalbrag blandt andet følgende kampe:

Viby-AC Horsens

Næstved-HB Køge

Avarta-Lyngby

FC Helsingør-Fremad Amager

Hellas-FC Roskilde

Taastrup FC-AB

Jægersborg-B93

Superligaklubberne træder først ind i turneringen på et senere tidspunkt. Kampene i første runde skal afvikles 12. eller 13. august. Der er finale Kristi himmelfartsdag 14. maj.

/ritzau/