DBUs billetkrise tages op i Folketinget

Han mener, at DBUs billetpriser - en almindelig billet koster op til 380 kroner - er med til at afholde danskerne fra at tage i Parken, og Venstre-politikeren har derfor stillet kulturminister Marianne Jelved (R) et §20-spørgsmål.

Heri beder han ministeren redegøre for, om DBU's indsats for at få fulde huse til landskampe er tilfredsstillende, og om billetpriserne er rimelige.

- Det er desværre en glidende, negativ tendens, som vi har set igennem nogle år. Hvordan sikrer vi, at fodbold virkelig er en nationalsport? Vi kan ikke kalde det en nationalsport, hvis der kun kommer 12.000 i Parken til en vigtig kamp som den mod Bulgarien, siger Michael Aastrup Jensen til sporten.dk.

Folketinget kan ikke presse DBU til at ændre billetpriserne, men Aastrup Jensen ønsker at tage diskussionen fra politisk hold og foreslå DBU at differentiere billetpriser alt efter modstander og årstid.

- Der er forskel på, om man sidder derinde en august-dag og så en kold tirsdag i marts. Nu kommer vi til at se et jammerligt fremmøde til en kamp, hvor landsholdet har brug for massiv opbakning, siger Venstres kulturordfører.

DBUs kommunikationschef, Lars Berendt skriver i en kronik i Tipsbladet, at unionen har sat det største antal billige billetter til salg i årevis.

Dagens Gossip

Dagens TV