De 10 mest solgte mobiler i februar

Danskerne køber i stor stil mobiltelefoner, der kan komme på det nye 4G-net.

En undersøgelse fra Telia viser, at iPhone besætter Top3 i februar.

- Når man ser på udviklingen af Top 10 listen, er det tydeligt, at 4G mobiltelefoner hurtigt er blevet blandt danskernes absolut foretrukne. Flere og flere mobiltelefoner, som understøtter Telias 4G netværk, er kommet ind på listen, hvilket understreger danskernes ønske om at kunne surfe, spille og streame med højere hastigheder. Samlet set ser vi også allerede, at salget af 4G mobiltelefoner markant overstiger salget af 3G mobiltelefoner, siger Ronny Sauer, Purchasing Manager, Device & Subsidy i Telia.

Nye 4G mobiltelefoner på vej

HTC er til foråret klar med Android-topmodellen One. Udover at modellen understøtter 4G, lanceres den med en helt ny brugerflade, et eksklusivt design og forbedret lyd og billede. Hos Telia tror Ronny Sauer på, at modellen bliver populær blandt danskerne og kommer ind på Top 10 listen i løbet af foråret.

Derudover forventes det, at Samsung lancerer en ny 4G model i den succesfulde Galaxy-serie. Ifølge rygterne kommer modellen med en kraftfuld processor, et 13 megapixel kamera og en skærm på 5 tommer. Modellen kan blive Samsungs middel til forsat at være blandt de dominerende producenter på Telias Top 10 liste over mest solgte mobiltelefoner.

Du kan se Top 10 listen ved at klikke på billedet nedenunder....

Dagens Gossip