De danske fængsler er dyre i drift

Analysen anbefaler, at politikerne udbyder en del af opgaverne på fængselsområdet til private aktører.

Ud af de årlige udgifter på i alt 1,25 milliarder kroner til landets otte åbne og fem lukkede fængsler er opgaver for en milliard kroner egnet til udbud, vurderes det ifølge Politiken.

Venstres retsordfører Karsten Lauritzen (V) er »chokeret over,« hvor dårlige resultater i forhold til resocialisering kriminalforsorgen leverer.

»Vi må se på, om vi kan gøre det bedre og billigere. Der står masser af private og udenlandske aktører klar, som kan byde ind på de her opgaver,« siger Karsten Lauritzen.

Ifølge justitsminister Morten Bødskov (S) er sikkerhed og kontrol statens opgave. Han vil dog se nærmere på rapportens anbefalinger, siger han til Politiken.

Radikales retsordfører Jeppe Mikkelsen (R) er skeptisk over forslaget om at overlade opgaver med fysisk magtudøvelse til private aktører.

»Jeg har det godt med, at det er staten, der har monopol på den del. Men vi kan sagtens se på, om man kan skabe et bedre samarbejde mellem det private og offentlige på de andre områder,« siger han.

Dagens Gossip