De fik kun et kort øjeblik med nyfødt søn - nu har familiens billeder rørt millioner

Der er tale om en fysisk og mental kraftanstrengelse, når en lille ny skal bringes til verden. En fødsel er med andre ord ikke for småbørn – også selvom både graviditet og selve fødslen forløber lige efter bogen.

De lykkelige forestillinger om en familieforøgelse blev til en sørgelig oplevelse for det amerikanske ægtepar Lexi og Joshua Fretz, da deres søn blev født efter en blot 19 uger lang graviditet.

Drengens chancer for at overleve var næsten ikke-eksisterende.

Lille Walter levede kun et øjeblik, men gav sine forældre et øjeblik, de aldrig vil glemme.

For en kort stund var der liv i den nyfødte dreng. Forældrene kunne tydeligt se, at han trak vejret, og drengen blev lagt op på morens bryst, hvor hun mærkede hans hjerteslag.

Men så var Walters kræfter brugt op. Kort efter livets begyndelse var det tid til at sige farvel.

Walters storesøster insisterede på at sige farvel til sin bror, og tårerne trillede ned ad kinderne på hele familien, da de blev ramt af følelserne taknemmelighed og sorg over det korte glimt af liv og den lange død.

- Jeg græd så meget på det tidspunkt, men han var perfekt. Han var fuldt dannet, alt var der. Jeg kunne se hans hjerte slå i det lille bryst. Joshua og jeg holdt ham og græd over ham, mens vi kiggede på vores perfekte, lille søn, skrev Lexi Fretz, da hun valgte at dele billederne af lille Walter.

Læs også: Far ser videooptagelse af sin datters fødsel og opdager noget, som han ikke så første gang

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

Dagens Gossip