De første familier flytter ind i asylcenter på Bornholm

Mandag flytter de første familier ind i et nyt asylcenter i det gamle rådhus i Aakirkeby på Bornholm. Det meddeler Udlændingestyrelsen på Twitter.

Centret har plads til 50-55 personer. Asylansøgere er allerede indkvarteret på øen i Rønne, Hasle, Svaneke og på Segen Kaserne.

I forbindelse med finanslovforslaget opjusterede Venstre-regeringen forventningen for antallet af asylansøgere fra 15.000 til 25.000 i år.

Lige nu krydser så mange flygtninge Middelhavet, at der hver dag ankommer lige så mange mennesker til Grækenland, som der gjorde i hele januar 2015, omkring 1480.

Det sagde Den Internationale Organisation for Migration (IOM) ifølge avisen The Guardian lørdag.

Mange flygtninge tager desuden en anden rute end Middelhavet, nemlig fra Libyen i Nordafrika mod det sydlige Europa, og i fjor ankom over en million migranter og flygtninge til Europa.

/ritzau/

Dagens Gossip