»De gode tabte, og de onde vandt«

Sådan lyder vurderingen fra Boston, hvor den danskfødte professor i politisk videnskab ved Brandeis Universitet, Jytte Klausen, har fulgt det bemærkelsesværdige selvopgør fra den tidligere prædikant Ahmed Akkari, der spillede en nøglerolle under krisen.

»Debatten om Muhammed-tegningerne er stadig uforløst. Vi kan stadig ikke genoptrykke tegningerne. De er blevet lagt ned i en stor skattekiste, som er blevet låst og pakket væk,« siger Jytte Klausen, der i 2009 udgav bogen »The Cartoons that Shook the World« om Muhammed-krisen.

»Det er lykkedes dem at få os til at tie. Jeg kan ikke få min bog genoptrykt. Tegningerne bliver ikke vist nogen steder længere,« siger hun og peger på, at selv om de forskellige planlagte terroranslag mod Jyllands-Posten herhjemme er blevet forhindret, har alene truslen haft sin effekt på debatten.

Da Jytte Klausens bog udkom i USA i 2009, var det uden Muhammed-tegninger. Dem havde Yale University Press krævet fjernet til hendes store frustration.

»De gode tabte, og de onde vandt. Ekstremisterne har vundet, og der er i dag både højreekstremister og islamiske ekstremister, der kan bruge tegningerne i deres sag og oppiske til uro og bruge krisen til politiske formål. Mens de mere moderate kræfter trækker håret ud i totter og gemmer sig bag lukkede døre,« konstaterer Jytte Klausen.

Akkaris opgør i sidste uge, hvor han beklagede sin egen rolle under krisen, har vakt opsigt, da han i 2005 var talsmand for en række muslimske organisationer, heriblandt Islamisk Trossamfund, der protesterede mod de 12 Muhammed-tegninger i Jyllands-Posten. Udover rollen som talsmand under Muhammed-krisen var Akkari også deltager i den delegation, der rejste rundt i Mellemøsten med et krav om, at Danmark skulle komme med en officiel undskyldning, efter at tegningerne var blevet trykt.

Men selv om avisledere på stribe, med Politiken som en markant undtagelse, har rost Akkari for selvopgøret, betakker mange sig fra at deltage i debatten. Islamisk Trossamfund, den mest toneangivende muslimske organisation herhjemme, ønsker ikke at forholde sig til Akkaris opgør, ligesom Berlingske forgæves har forsøgt at få andre imamer til at deltage i debatten. Uffe Ellemann-Jensen, der spillede en markant rolle under krisen som kritiker af Jyllands-Posten, svarer kortfattet på, om han ønsker at deltage i debatten i mandag:

»Nej tak,« lyder svaret fra den pensionerede politiker.

Akkaris opgør kommer kun kort tid efter, at FLSmidths tidligere topchef, Jørgen Huno, i Berlingske tog afstand fra den »eftergivende holdning« under Muhammed-krisen og erklærede, at det var en fejl at give efter for religiøst pres. Ingen andre virksomheder ønskede i juli at kommentere Hunos synspunkter om krisen.

»Den har påvirket Danmark dybt, men den har også sat sig spor globalt. Nu bliver krisen diskuteret i Danmark igen, og det vil vi opleve igen og igen. Det er en eftertanke og en selvransagelse hos alle parter, der stadig i dag er vigtig. Derfor forundrer det mig også, at der er så mange, der ikke vil tage debatten. Der er stadig en påfaldende stor tilbageholdenhed i denne debat,« mener Jytte Klausen og tilføjer:

»Nu skal man normalt afholde sig fra at snakke om psykologi, når man er professor i politik. Men Muhammed-krisen gjorde meget ondt på den danske sjæl, og der er stadig en masse sorg, der skal bearbejdes. Der er stadig i Danmark et behov for at bearbejde det nationale traume, som krisen var.«

Jytte Klausen mener, at krisen har sat sig varige spor i det globale politiske billede:

»Krisen er blevet til et instrumentalt kredsløb, som er blevet bygget ind i international politik, som statsledere må forholde sig til. På den måde har Muhammed-krisen haft indflydelse langt ud over Danmarks grænser, hvor det samme skuespil med de samme fronter om ytringsfrihed og respekt genopføres igen og igen.«Hendes bog påviste, at især Mubarak-regimet i Egypten – herhjemme anført af den markante ambassadør Mona Omar Attia – brugte den daværende krise til at markedsføre sig selv som islams forsvarer for at holde Det Muslimske Broderskab fra magten – og samtidig signalere til USA, at man skulle ophøre med sit demokratiseringsprogram for Mellemøsten, for det ville kun føre til mere islamisme og flere Muhammed-kriser.»Krisen var uden tvivl et stort vendepunkt for Danmark. Hvem blev ikke overrasket over, at 12 tegninger i en provinsiel dansk avis kunne sætte en verdensomspændende krise i gang? Men min bog viste også, at det aldrig rigtig handlede om Danmark. På den måde blev Danmark kun en lille brik i et stort spil,« siger hun.

Dagens Gossip

Dagens TV