De her seks mennesker fakede deres død… og blev til grin

Det stikker helt af for nogle mennesker, som hellere vil fake deres egen død og såre andre mennesker, end de vil klare hverdagens problemer ansigt til ansigt.

Cracked.com skriver om seks sager, der er særligt langt ude i hampen.

1) “Klassikeren” så at sige, er en gut som Amir Vehabovic, der bare lige ville tjekke, hvor mange af hans såkaldte venner, der ville møde op til hans begravelse.

Alt var klappet og klart til ceremonien for den 45-årige bosnier. Gæsterne udgjorde.. Hans egen mor… Og ingen andre. Av av av. Efterfølgende skrev Amir til sine 45 “tætteste” venner og klagede over deres manglende fremmøde. Mon det hjalp på venskaberne?

2) Dianne Craven lod nyheden om sin død overgå til sin elsker gennem fem år. På en sms fik han at vide, at Dianne desværre var død af en hjerneblødning. I øvrigt efter, han havde gjort sig den umage at ville besøge hende og deres lille barn, hun også påstod at have født i hans fravær.

Sandheden kom frem tre måneder senere, hvor elskeren så billeder af Dianne og hendes mand, som levede lykkeligt på Bali. Hun fandt det nemmere at fake døden end at slå op.

Læs også: Demente Bjarne er fundet - kold, men i god behold

3) Corey Taylor døde under mystiske omstændigheder i 2007, og beskeden blev sendt ud til alle hans ubekvemme bekendtskaber, inklusiv hans irriterende telefonselskab.

Problemet for amerikaneren, der var konsulent, var, at han blev ved med at bruge telefonen. Selskabet kunne selvfølgelig se aktiviteten via netværket, så de sendte ham iskoldt en regning for at opsige abonnementet - en praksis, der er normal i USA.

4) Allistair Liddle har seriøse problemer med at sige fra. Han var på vej til et møde i kraft af sit job som advokat, da han ringede hjem til konen og sagde, at alt var okay. Derefter smed han mobiltelefonen i skraldespanden og forsvandt sporløst.

Under en eftersøgning år senere fandt politiet ud af, at han var flyttet fra sin hjemstavn i Skotland til Sydengland for at arbejde som underbetalt blomsterplukker. Ingen ved, hvorfor, men død var han ikke, og familien må stå måbende tilbage.

Læs også: Kigger op fra kloakken: Æsel blev centrum i dramatisk redningsaktion

5) Alan Abel fakede i 1980 sin død af en skiulykke. Formålet var at se, om han kunne få pressen, Times bl.a., til at skrive om løgnen. Og det kunne han. Men han planlagde døden i seks måneder op til begivenheden og hyrede 12 mennesker til at stå frem som vidner, præst og eftersøgningsfolk.

6) Cracked.com udråber klart Bennie Wint som alle tiders fake-idiot. Ham og hans forlovede var taget på en tur til kysten for at blive gift og nyde tiden med deres fire år gamle datter. I stedet for forsvandt Bennie på tragisk vis i bølgerne. Eller noget.

Begrundelsen viste sig at være, at han var bange for, at politiet havde eftersøgt ham i en sag om narkotika. Efter tyve år, hvor hans kone og datter troede, han var død, fandt han ud af, at han ikke var eftersøgt af politiet. Tværtimod interesserede de sig på ingen måde for manden, som i mellemtiden var flyttet til Alabama, havde fundet sig en ny kone og fået endnu et barn.

Hvem er den største klovn her?

Læs også: Politiet advarer om fup-opkald fra Microsoft: Det kan koste dig i dyre domme

Læs også: Stephanies forlovede døde i mandags - om et par år vil hun føde hans barn

Dagens Gossip