De Konservative vil gå i Schweiz’ fodspor

Det mener de Konservatives fungerende undervisningsordfører Vivi Kier (K), der især finder det interessant, at netop dette uddannelsesmønster gør Schweiz med verdens højeste løn- og prisniveau til et af verdens mest konkurrencedygtige lande, som Berlingske skriver fredag.

»En reform af de nuværende erhvervsskoler kan næsten ikke vente. Det er utrolig vigtigt, at vi får lavet en stort fokus på, at erhvervsskoler skal være attraktive. De er desværre blevet en skraldespand for alle de mange unge, som ikke ved, hvor de ellers skal gå hen. Det skal altså ændres,« siger Vivi Kier, der mener, at alt for mange danskere tager en studentereksamen, som ikke kan bruges til noget bagefter.

Hun glæder sig over, at arbejdsmarkedets parter torsdag blev enige om en aftale, der skal styrke erhvervsuddannelserne. Står det til Dansk Arbejdsgiverforening og LO skal elever efter 9. klasse deles ind i tre kasser:

Elever, der er afklarede og har færdighederne, kan begynde med det samme, efter de er færdige med folkeskolen, mens de kvalificerede tvivlere blandt eleverne kan tage et nyt, erhvervsintroducerende 10. skoleår. Dem, der ikke er parate, skal fortsætte i folkeskolens 10. klasse.

»Ved at rette fokus på erhvervsskolerne er vi sikre på at have dygtige håndværkere om ti år. Det er her fremtidens iværksættere vil komme fra,« siger Vivi Kier.

Regeringen nedsatte i efteråret 2012 et udvalg til at se på erhvervsuddannelserne i forbindelse med forliget om en »styrket uddannelsesgaranti«.

Dagens Gossip