De mindste bliver overset i dagplejen

»Det er meget lettere at få kontakt med de ældre børn, og de er mere sjove og interessante. Men behovet for kontakt er mindst lige så stort for de små banditter, der bare sidder dér og ikke kan så meget andet,« siger børneforsker Ole Henrik Hansen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen.

Hans undersøgelse, der bygger på observationer af 130 børn i 65 dagplejehjem i seks kommuner, opgør interaktionerne mellem dagplejerne og børnene. Det kan være dialogskift, varighed af dialoger, og hvem der tager initiativ til kontakten mellem voksne og børn. 

»På alle parametre kommer de yngste børn dårligst ud. Børn på et til halvandet år får signifikant færre interaktioner end de ældre børn. Det er ikke katastrofalt og dramatisk. Det er bare trist, for de yngste børn har lige så meget behov for denne kontakt som de ældre. De yngre vil i højere grad tilpasse sig, og de er heller ikke så gode til at brokke sig,« siger Ole Henrik Hansen til Berlingske.

Umiddelbart virker det måske oplagt, at de ældste børn løber med dagplejerens opmærksomhed, da de er langt bedre til at formulere sig verbalt. Men selv om man ikke kan føre lange samtaler med en etårig, kan man sagtens kommunikere med barnet på en måde, der passer til barnets alder.

»Når barnet er ked af det, skal dagplejeren høre det, se på barnet og respondere umiddelbart med stemme og kropssprog, så barnet oplever, at dagplejeren signalerer omsorg. Så føler barnet sig set og hørt og føler samhørighed. Det er ufattelig vigtigt for barnets udvikling af selvforståelse. Børn skal røres ved - især de små. Man skal tage dem op, nusse dem på kinden og se dem i øjnene. Fysisk kontakt virker stressnedsættende på børnene, og det er fuldstændig afgørende for dem, at de får meget øjenkontakt,« siger Ole Henrik Hansen.

Undersøgelsen viser, at også dagplejerens alder har betydning for kontakten. De yngste børn med de ældste dagplejere fik mindst kontakt. Omvendt var det de ældste børn med de yngste dagplejere, der fik mest kontakt.

Det er FOA, der har betalt for undersøgelsen, og her undrer man sig over, at de yngste børn ikke får så meget opmærksomhed.

»Vi ved simpelthen ikke, hvorfor det er sådan. Vi er sikre på, at det ikke er en bevidst handling, men faktisk bør man være mere opmærksom på det,« siger Birgitte Rasmussen, der er næstformand i FOAs pædagogiske sektor, til Berlingske.

Ole Henrik Hansen foreslår på baggrund af undersøgelsen, at dagplejere får mere uddannelse end de korte kurser, de fleste må nøjes med i dag. Samtidig anbefaler han et skærpet tilsyn for at sortere de værste dagplejere uden empati for børnene fra. Kvaliteten af pasningen varierer nemlig voldsomt fra dagpleje til dagpleje, og de uddannede dagplejere er generelt bedre til kontakt og interaktion med børnene.

Konklusionerne bakkes op af FOA.

»Vi er helt enige, og vi har i mange år presset på for at få indført pædagogisk assistentuddannelse for dagplejerne, selv om man selvfølgelig ikke kan sende alle 16.000 dagplejere i uddannelse samtidig. Vi er også helt enige i, at der bør være mere tilsyn, så dagplejerne får mere supervision, men vi oplever i disse år, at tilsynet skæres ned,« siger Birgitte Rasmussen.

Ole Henrik Hansen har tidligere gennemført observationer af vuggestuebørn, men i vuggestuerne var forskellen i interaktioner ikke statistisk signifikant i forhold til børnenes alder. 

Dagens Gossip