De sårede fra russisk bombe klarer sig

Skrevet af admin

30/12/2013

Dagens topnyheder

Syv af de personer, som søndag blev såret af en terrorbombe på hovedbanegården i den russiske by Volgograd, har gode muligheder for at komme sig, siger chefen for Visjnevskij Instituttets brandsårsafdeling, Andrei Aleksejev mandag.

- Alle de tilskadekomne personer, der er blevet overført til Moskva, har gode muligheder for at komme sig. Men patienterne befinder sig i en kritisk tilstand og har behov for en særlig behandling, siger Aleksejev til nyhedsbureauet Itar-Tass.

Et fly fra Ministeriet for Nødsituationer vil i løbet af mandag formiddag flyve fra Moskva til Volgograd for at evakuere folk, der er blevet såret af den eksplosion, der mandag morgen ramte en trolleybus i byen, oplyser minister for nødsituationer, Vladiomir Putjkov.

Iljusjin Il-76-flyet er udstyret med fem lægemoduler og medbringer læger fra det centrale luftbårne redningsenhed, Tsentrospas, og Sasjtjita Centeret for Katastrofemedicin.

Ministeren for Nødsituationer bad om en luftbro mellem Volgograd og Moskva for at kunne transportere pårørende til de sårede og døde mennesker med særfly.

/ritzau/Itar-Tass