De sagde hendes krop var forkert og for gammel: Udskældt ballerina hyldes i ny video

Skrevet af Ronja Ryde

02/08/2014

Mest læste i dag

En ny kampagne med titlen ‘I Will What I Want’ gik i luften torsdag, og sætter fokus på kvinders atletiske kropsidealer.

Firmaet bag kampagnen, sportstøj-mærket 'Under Armour’, har normalt fokus på mandlige sportskrops-idealer, men har nu rettet blikket mod ballerinaer.

LÆS OGSÅ: Denne kvinde skjulte en grusom hemmelighed. Så lod hun hele verden se den

I den første kampagnevideo er det ballerinaen Misty Copeland, der ses varme op og danse ballet, mens en ung, stille pigestemmer læser grove afvisningerafvisninger, hun har fået fra balletskoler, højt.

Det skriver AD Week.

- Du har den helt forkerte krop til ballet. Og som 13-årig er du alt for gammel til overhovedet at blive overvejet, siger den unge stemme drømmende hen over den stille ballet-musik, lyder stemmen, mens Misty Copeland danser let hen over skærmen og lader det blive helt ubegribeligt, at hun er blevet kaldt både forkert og for gammel.

Ordene er en sammensmeltning af de utallige afvisninger, Misty Copeland i sin tid fik fra alverdens balletskoler.

- Det er altsammen noget, der er blevet sagt til hende, fortæller David Droga, der står bag kampagnen.

LÆS OGSÅ: Genialt: Se, hvad dette supermarked gør med grimme frugter

Herfra ses Misty Copeland i et let og elegant spring gennem luften. På trods af de mange afvisninger, bemærkes det i videoen, blev den unge pige til sidst optaget som solodanser på en populær amerikansk balletskole.

Målet i den verdensomspændende kampagne er ikke kun kvindelige atleter - men også atletiske kvinder.

Se den her: