De skal optræde i X Factor-finalen

I år bliver det blandt andet fire danske artister, der sammen med programmets deltagere, kommer til at lægge vejen forbi i Jyske Bank Boksen den 22. marts.

Det skriver BT.dk.

Blandt de fire kunstnere finder man et af de største navne i dansk R&B og pop, Burhan G, der har sit fjerde album på vej.

To af de andre artister, Mads Langer og Nabiha, lærte hinanden at kende i sidste års udgave af TV 2-programmet 'Toppen af Poppen', hvor de begge fik deres folkelige gennembrud.

Den sidste af de fire artister er Rasmus Walter, der blandt andet er kendt som forsangeren i rockbandet Grand Avenue.

Udover de fire afsløringer, er der også andre navne på vej ifølge DR.

Dermed er der stadig mulighed for, at den jyske hede også får besøg af et større internationalt navn, selvom der sidste år ikke kom udenlandske gæster på scenen.

Dagens Gossip