De store ambitioner blev ikke forløst

Undervejs i de langtrukne forhandlinger er blandt andet aktivitetstimerne og den obligatoriske lektielæsning faldet fra, og det efterlader en noget udhulet reform, mener Niels Egelund, professor i pædagogik ved Aarhus Universitet.

»Hvis den reform, der var lagt op til, var en tier på en skala til ti, så er vi nu nede på et sted mellem tre og fire,« siger han og peger på de svageste elever som reformens tabere.

»Vi har en gruppe på omkring 20 procent, som ikke får tilstrækkelige færdigheder i hverken dansk eller matematik. Mange af de her elever har dårlige sociale kår og måske anden etnisk baggrund. De har brug for hjælp, for der er ingen hjælp at hente derhjemme. Hvis de fik hjælp på skolen i form af tvungen lektielæsning, ville det dæmpe den negative sociale arv,« siger Niels Egelund.

Lærere og elever er også skeptiske over for reformen. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er bekymret over, at politikerne vil øge timetallet uden at øge tilskuddet til folkeskolen.

»De politiske partier bag aftalen har høje ambitioner med reformen. Det paradoksale er, at der ikke følger penge med til det øgede timetal - og at der de sidste ti år er sparet 12 procent per elev i normalundervisningen,« siger han.

»Man kan ikke skrue op for antallet af undervisningstimer med de samme ressourcer, uden at det vil gå ud over kvaliteten. Hvis de skal realiseres, kræver det en milliardinvestering. Regeringen har et ansvar for at sikre kommunerne mulighed for at løfte den opgave,« fastslår Anders Bondo Christensen.

Agnete Vienberg Hansen, formand for Danske Skoleelever, er dybt skuffet over, hvad hun betegner som en uambitiøs aftale.

»Der er en masse fine forslag med, at man skal dyrke motion og have mere dansk og matematik. Men man har helt glemt det aspekt, der hedder, at det skal være en helhedsskole. Altså kombineret leg, læring og aktiviteter, det har ikke fået et ordentligt punkt i aftalen. Det er dybt skuffende, for lige nu er eleverne ikke garanteret en anderledes skoledag, de er bare blevet garanteret en længere skoledag,« siger hun.

Anderledes positivt ser Skolelederforeningen på reformen. Her nøjes formand Anders Balle med at ærgre sig over, at den først kan træde i kraft efter næste folketingsvalg.

»Men nu er kursen i hvert fald sat, og det giver et ledelsesmæssigt grundlag for at bevæge skolen i samme retning,« siger han.

Trods sin kritik ser professor Niels Egelund også en række positive aspekter i folkeskolereformen.

»Det gode er, at der er kommet flere undervisningstimer, så der er tid til at levere en mere varieret undervisning. Det vil gavne alle elever. Et andet markant træk er, at de får engelsk fra 1. klasse, og at andet og tredje fremmedsprog rykkes ned,« siger han.

Selv om reformen officielt først kan træde i kraft efter næste valg, opfordrer både undervisningsminister Christine Antorini (S) og KL skolerne til at tyvstarte og indfase reformen før tid.

Dagens Gossip