De strandede kaskelotter skæres ud til forskere

Skrevet af Videnskab.dk

20/02/2014
Med små knive ikke meget større end brødknive, kravler konservatorer rundt på to hval-lig i Vestjylland og skærer lunser af spæk, kød og indvolde ud af de døde kaskelotter, skriver Videnskab.dk. Se billeder af parteringen på Videnskab.dk Blandet med en stank af forrådnelse, så er det en makaber oplevelse, når disse store pattedyr, der i weekenden strandede på Henne Strand, ligger indhyllet i deres eget blod. Der er dog en grund til, at konservatorerne tager sin tid om at partere dyrene. Danske forskere og forskningsinstitutter har nemlig fået tilbudt at få specifikke vævsprøver og organdele fra de store dyr til deres forskning, hvis de ønsker. Det har gjort, at flere forskere fra hele landet har budt ind med forskellige ønsker. »Alle forskere med interesse i hvalerne kan byde ind og få dele af prøverne. Jeg ved ikke, hvor mange forskere der har ønsket vævsprøver eller lignende fra hvalerne, da der hele tiden kommer nye til, men en del. Derudover vil noget af hvalen også være til rådighed for forskningen, efter den er blevet konserveret,« siger Ragnhild Skov, biolog og formidlingsleder på Fiskeri og Søfartsmuseet i Esbjerg, til Videnskab.dk. Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor strander kaskelotter? I øjeblikket har forskere fra nedenstående institutioner meldt en interesse i at få noget af hvalerne: • Aarhus Universitet • Aalborg Universitet • DTU Veterinærinstituttet • Gram lergrav – Museum Sønderjylland • Naturhistorisk Museum i København • Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og • Naturstyrelsen Læs også hos Videnskab.dk: Hør en hval tale som et menneske Kaskelotterne har verdens kraftigste ekkolod, der kan lokalisere en blæksprutte på op til 500 meters afstand. Én af forskerne, der har meldt sin interesse i hvalerne, er Peter Teglberg Madsen, professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Han er interesseret i at få prøver fra kaskelothvalernes næser for at blive klogere på, hvordan hvalerne laver deres kraftige ekko. »Vi ved, at hvalerne laver deres ekkolyd med deres enorme næse, men vi ved faktisk ikke præcist, hvordan lyden opstår. Vi ved de skabes af såkaldte 'abelæber', som hvalerne har i næsen, men mere ved vi ikke. Vi håber at kunne komme tættere på et svar ved at studere prøver fra disse hvaler,« siger Peter Teglberg Madsen. Se billederne nedenunder... Af Bo Christensen, Videnskab.dk.

Mest læste i dag

Med små knive ikke meget større end brødknive, kravler konservatorer rundt på to hval-lig i Vestjylland og skærer lunser af spæk, kød og indvolde ud af de døde kaskelotter, skriver Videnskab.dk.

Se billeder af parteringen på Videnskab.dk

Blandet med en stank af forrådnelse, så er det en makaber oplevelse, når disse store pattedyr, der i weekenden strandede på Henne Strand, ligger indhyllet i deres eget blod. Der er dog en grund til, at konservatorerne tager sin tid om at partere dyrene.

Danske forskere og forskningsinstitutter har nemlig fået tilbudt at få specifikke vævsprøver og organdele fra de store dyr til deres forskning, hvis de ønsker. Det har gjort, at flere forskere fra hele landet har budt ind med forskellige ønsker.

»Alle forskere med interesse i hvalerne kan byde ind og få dele af prøverne. Jeg ved ikke, hvor mange forskere der har ønsket vævsprøver eller lignende fra hvalerne, da der hele tiden kommer nye til, men en del. Derudover vil noget af hvalen også være til rådighed for forskningen, efter den er blevet konserveret,« siger

Ragnhild Skov, biolog og formidlingsleder på Fiskeri og Søfartsmuseet i Esbjerg, til Videnskab.dk.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor strander kaskelotter?

I øjeblikket har forskere fra nedenstående institutioner meldt en interesse i at få noget af hvalerne:

• Aarhus Universitet
• Aalborg Universitet
• DTU Veterinærinstituttet
• Gram lergrav – Museum Sønderjylland
• Naturhistorisk Museum i København
• Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og
• Naturstyrelsen

Læs også hos Videnskab.dk: Hør en hval tale som et menneske

Kaskelotterne har verdens kraftigste ekkolod, der kan lokalisere en blæksprutte på op til 500 meters afstand.

Én af forskerne, der har meldt sin interesse i hvalerne, er Peter Teglberg Madsen, professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Han er interesseret i at få prøver fra kaskelothvalernes næser for at blive klogere på, hvordan hvalerne laver deres kraftige ekko.

»Vi ved, at hvalerne laver deres ekkolyd med deres enorme næse, men vi ved faktisk ikke præcist, hvordan lyden opstår. Vi ved de skabes af såkaldte 'abelæber', som hvalerne har i næsen, men mere ved vi ikke. Vi håber at kunne komme tættere på et svar ved at studere prøver fra disse hvaler,« siger Peter Teglberg Madsen.

Se billederne nedenunder...

Af Bo Christensen, Videnskab.dk.