De stribede er populære fra morgenstunden

Inden for den første time kom kursen op på 125,50 som det højeste, og det var også den retning, aktieanalytiker i Jyske Bank Jonas Guldborg Hansen havde forudset.

»Det har været en succesfuld børsintroduktion indtil videre. Der er blevet sat en attraktiv pris, og det var da også min klare forventning, at aktien ville stige,« siger han.

Med en købsanbefaling på 140 forventer Jonas Guldborg Hansen, at kursen vil fortsætte op af, men hvordan udsvingene bliver de første par dage, er ikke til at spå om. »På den lange bane forventer jeg, at det bliver en relativt stabil aktie, når den har fundet sit leje i løbet af nogle dage, fordi den har et stabilt cashflow og indtjening. Og jeg har jo en købsanbefaling på 140, så det tror jeg da helt klart, den vil stige mod,« siger han.

80 procent af de udbudte aktier findes hos danske og internationale institutionelle investorer. På den måde har Matas sikret sig en relativt stabil investorbase, fortæller Jonas Guldborg Hansen.

Kun 20 procent er altså tilfaldet private investorer, og det kan lyde som en skæv fordeling, men det skyldes en stor forskel i ordrestørrelsen. De institutionelle investorer tegner nemlig for mellem 100 og 200 millioner, hvor private typisk tegner for mellem 10.000 og 100.000 kroner.

»Om det er en god eller en dårlig fordeling, er svært at sige. Men man kan da se, der har været god interesse fra de institutionelle investorer, og der har også været stor opmærksomhed fra private investorer.«

Dagens Gossip

Dagens TV