De svageste ældre får nyt talerør

Organisationen, der har over 140.000 medlemmer, er en fusion af tre af landets store pensionistforeninger - Danske Pensionister, Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark og Pensionisternes Samvirke.

Organisationen taler alle danske seniorers sag, men kæmper i særlig grad for de svageste ældre, fortæller den nyvalgte formand, Jørgen Fischer.

»Vi vil tage hånd om landets svageste ældre medborgere. Privatøkonomien klemmer omkring 150.000 pensionister så hårdt, at de ikke har råd til nyt tøj eller sko, måske ikke spiser nok, dropper tandlægebesøg eller medicin,« siger han i en pressemeddelelse.

Danske Seniorer har flere målsætninger om at skabe gode forhold for seniorer. Det gælder økonomiske forhold, behandlingen af ældre i sundhedsvæsnet og bekæmpelse af isolation.

Men helt aktuelt arbejder Danske Seniorer for at skaffe flere midler til IT-vejledning for ældre. Al kommunikation med det offentlige vil være digital fra 2015, og der er mange ældre, som har brug for en hel basal indføring i brug af computere, før det sker.

Dagens Gossip