De syv værste fejl folk i 30’erne begår

Skrevet af Redaktionen

10/08/2014

Dagens topnyheder

30’erne er typisk den alder, hvor vi efterhånden begynder at slå os ned og finde is til rette, efter at have brugt samtlige 10 år i 20’erne på at løbe risici og finde os selv.

Mange, der er i 30’erne, er i fuld gang med at danne en familie og stige i graderne på jobbet.

Det skriver Business Insider.

LÆS OGSÅ: Til dig, der ikke kan glemme ekskæresten

Ifølge folk, der har været igennem 30’erne, er det også en alder, hvor man pludselig får en tendens til at forsømme nogle af sine venskaber og ignorere muligheder, man aldrig får igen.

Derfor har Business Insider stillet sine læsere spørgsmålet ‘hvad var den værste fejl, du begik i 30’erne, og hvad har du lært af det?’

Her er nogle af de bedste svar:

Man dropper sine høje ambitioner
Folk i 20’erne har sjældent problemer med at tage sig til tåls med en job, de ikke er passionerede omkring, men før de ved af det, bliver det job til deres karriere.
En af Business Insider-læserne svarer, at hans eller hendes værste fejl i 30’erne var at blive ‘slave af en fast indtægt’, forstået på den måde, at han eller hun satte jobsikkerheden højere end tilfredsheden med karrieren.

LÆS OGSÅ: Til alle, der er født i 40-, 50-, 60- og 70’erne: Læs dette

Man prioriterer karrieren over familie og venner
“Lad være med kun at arbejde. Skab minder. Jo ældre du bliver, jo sværere bliver det at få meningsfulde forhold. Skab dem derfor mens du er ung”, skriver en produktdesigner i midt-30’erne.

Man forsømmer sit helbred
En læser skriver, at jagten på den fede karriere også kan dræne helbreddet: “vær sund. Det er allerførste prioritet. Start ikke 30’erne ud med at være sløv og træt hele tiden. Det er ikke fedt,” siger han.

Man misser chancen for at få børn
En kvindelig chef skriver en meget personlig historie om, hvordan hun i 30’erne tog graviditet for givet, og gik efter karrieren i stedet for at forsøge at få et barn. Flere år senere, efter en mislykket graviditet og senere et mislykket ægteskab, giftede hun sig igen og fik et barn som 43-årig.
Det er nu gået op for hende, at ingen nogensinde er helt klar til at få et barn, og hvis man gerne vil have nogle, er det bedst at gøre det, før det er for sent.

LÆS OGSÅ: Stadig forelskede efter 40 år: Ægtepar bryder ud i spontan dans på gaden

Man bruger ikke nok tid med sine aldrende forældre
En 46-årig entreprenør skriver om et særligt smertefuldt minde: “Da jeg var 34 smækkede jeg røret på, da jeg snakkede med min far, og svarede aldrig siden på hans opkald. Seks måneder senere fik han et slagtilfælde og døde. En uge før det havde han skrevet en mail og spurgt, hvordan jeg havde det, men jeg svarede ikke. Undskyld, far.”

Man kan godt komme til at glemme, at ens forældre bliver ældre samtidig med at du også gør det. Lad være med at tage dem for givet.

Man skaber ikke et økonomisk sikkerhedsnet til fremtiden
En mand i 40’erne skriver om de mange gange, han i 30’erne brugte sine penge til væddemål, og tabte dem allesammen. Manden gør det godt i dag, men ser alligevel tilbage på sine fiaskoer og sløsethed.

LÆS OGSÅ: Ældre ægtepar tog det samme billede hver årstid - Det sidste billede får dine tårer frem

Man holder op med at have det sjovt
Bare fordi du ikke er i 20’erne mere, behøver du altså ikke at opgive at nyde livet.
En læser fortæller om, hvordan han har brugt halvdelen af sit liv på at jagte penge, og det gjorde ham bare ulykkelig og kynisk omkring livet.
Husk at gå på dates med din bedre halvdel. Tag dine børn med på tur. Tag til koncerter med dine bedste venner. Husk, at de penge, du knokler for at tjene, er ubrugelige, hvis du har det af helvede til.