De unge mødre: Christina Brodersen er kommet videre - har fået fem børn

Skrevet af Sol Stoffregen

05/12/2013

Dagens topnyheder

Der er sket en del, siden en af de første unge mødre i Kanal 4's reportageserie "De unge mødre", Christina Brodersen fra Amager, lukkede seererne ind i sit liv.

Dengang boede Christina med sin daværende kæreste Peter i en lille lejlighed på Amager. Sammen fik de sønnen Lucas.

Forældreparret er siden gået fra hinanden. I et af nyere afsnit af "De unge mødre" har man kunne se, hvordan Peter blev kæreste med en anden ung mor, nemlig Katharina, som har to sønner.

LÆS OGSÅ: De unge mødre: Natascha Linea har fået sin datter hjem

Men Christina har også fundet lykken igen og har stiftet ny familie. Det skriver Realityportalen.dk.

- Jeg har en kæreste, som jeg har været sammen med i fem år. Dertil kom tre bonusbørn, og så har jeg lige fået en datter, så lige nu er jeg på barsel, fortæller hun til Realityportalen.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning  

I dag er sønnen Lucas en glad dreng på ni år.

Den nybagte mor er glad for, at hun beslutningen om at stoppe i reportageserien for flere år siden.

- Jeg stoppede, da Peter og jeg gik fra hinanden, og jeg kommer ikke tilbage. Men jeg bliver da stadig genkendt, selvom det er så mange år siden, forklarer hun til realityportalen.

LÆS OGSÅ: De unge mødre: Hannah har fået styr på tilværelsen efter voldsdom 

Lige nu er Christina på barsel med sin datter Stella, men hun satser på snart at kunne vende tilbage til sit arbejde som negleteniker.

Dette job havde den unge mor også, da hun medvirkede i serien. Dengang var hun ved at starte sit eget "neglebord" på en negleklinik.

- Og så går jeg stadig meget op i at lave negle, og håber meget, at jeg kan vende tilbage til det efter min barsel, fortæller Christina Brodersen.