De unge mødre: Forvandling fra Line Sofie til Esben

Line Sofie i ”De unge mødre” har skiftet navnet ud med Esben. For Esben er en af de få danskere, der er født i en krop, han ikke ønsker at leve i.

Nu kan seerne følge Esbens rejse mod at blive den mand, han altid har følt sig som i ”De unge mødre Special: Fra ung mor til ung mand”.

Kanal 4 har gennem i et helt år fulgt Esbens liv tæt og været med ham i Tyskland, da han gennemgik det kønskorrigerende indgreb. Og selvom det for mange kan virke underligt at undergå så markant en ændring i ens liv, så har det været en længerevarende overvejelse, som har fyldt rigtig meget i Esbens liv.

- Jeg har altid følt mig anderledes end alle andre, og aldrig tænkt på mig selv som en pige. Men hvor underligt det end kan lyde, har jeg aldrig vidst, at det var en reel mulighed at ændre på sin krop på den måde indtil for omkring halvandet år siden, hvor jeg så en dokumentar om nogle andre trans-mænd. Da jeg først indså, at der var en løsning på problemet, var jeg helt sikker på, at det var det, jeg skulle. Det er svært at være dreng, når alt ved ens krop er forkert, siger Esben og fortsætter:

De Unge Mødre: Louise smed over 30 kilo på syv måneder

- Ingen kaster sig hovedkuls ud i noget så alvorligt som en transition, uden at have tænkt sig rigtig, rigtig grundigt om først. Men da jeg efter et helt livs frustration fandt ud af, at min manglende relation til min krop skyldtes, at jeg var transkønnet, blev jeg nødt til at gøre noget ved det.

- Jeg havde ikke lyst til at være én dag længere i min krop, som den ved en fejl var skabt, og jeg havde brugt rigeligt mange år på at tænke. Derfor satte jeg meget hurtigt handling bag mine tanker. Det har jeg aldrig været i tvivl om var det rigtige.

En ting er at gå fra kvinde til mand, men det kræver også et vis mod at turde stå frem på tv-skærmen og dele forvandlingen med hele Danmarks befolkning. Men også denne del har Esben tænkt nøje over og er kun glad for at kunne fortælle sin historie på Kanal 4:

- Jeg ville så inderligt ønske, at jeg selv og de voksne, der var omkring mig i min barndom havde kendt til det at være transkønnet. Det kunne måske have sparet mig for mange års fortvivlelse og følelsen af at være forkert uden at vide hvorfor.

Natascha Linea og Bent fra De unge mødre: Vi savner vores datter

- Jeg håber, at det her program kan være med til at gøre opmærksom på et emne, der desværre i høj grad er tabuiseret. Jeg giver gerne et indblik i mit liv som transkønnet, hvis det på nogen måde kan bidrage til oplysning, identifikation, afmystificering og ikke mindst større accept. Den sag bytter jeg gerne min anonymitet for, siger Esben i en pressemeddelelse.

”De unge mødre Special: fra ung mor til ung mand” sendes tirsdag den 24. september klokken 21 på Kanal 4.

Se billeder nedendunder: Line Sofie/Esben før og nu

Dagens Gossip

Dagens TV