De unge mødre: Hannah er stormende forelsket i serbisk mand

Efter flere nedture med tvangsfjernelse af datteren, et voldsomt brud med eks-kæresten Maks og en voldsdom er Hannah Melissa Ginic kommet oven på igen. Den 20-årige mor, som er kendt fra reportageserien "De unge mødre" på Kanal 4, har fundet kærligheden igen.

Det skriver Realityportalen.dk.

Under en ferie i sommer til Serbien, hvor Hannah skulle besøge sin far, mødte hun en ny mand. Og siden da har den unge kvinde, som er mor til treårige Cecylia, været smaskforelsket.

LÆS OGSÅ: De unge mødre: Hannah har fået styr på tilværelsen efter voldsdom

- Vi har kendt hinanden i omkring et halvt år, og han har mødt Cecylia to gange, fortæller en glad Hannah til Realityportalen.dk.

Siden den romantiske sommerferie har den serbiske kæreste været to gange i Danmark. Senest for at holde nytår med Hannah og Cecylia i Viborg.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Selvom der er langt fra Viborg til Serbien, er Hannah meget fortrøstningsfuld og spændt på fremtiden. Hun nyder at være forelsket og glæder sig til næste gang kæresten kommer til landet, som bliver om et par måneder.

- Det føles godt at have en kæreste igen, lidt underligt, men godt. Jeg er lykkelig for at starte et nyt kapitel sammen med en ny kæreste, siger Hannah til Realityportalen.dk.

På sin Facebook-profil har den forelskede Hannah afsløret, at kæresten formentlig flytter til Danmark næste sommer.    
 

Dagens Gossip

Dagens TV