De Unge Mødre: Louise frier til kæresten i radioen

Skrevet af Ann Katrine Warren

21/01/2014

Dagens topnyheder

Louise Papanicolas, som er kendt fra tv-serien De Unge Mødre, skal giftes. Mandag morgen tog hun nemlig sagen i egen hånd og friede til kæresten Martin.

Men der var dog ikke tale om et helt traditionelt frieri. Louise valgte nemlig at stille det store spørgsmål direkte i radioen - vel at mærke uden at Martin vidste, de var "on air." Det skriver jv.dk.

LÆS OGSÅ: De Unge Mødre: Natasha Lineas bog - jeg vil fortælle min historie

I programmet Morgenministeriet på radiostationen Skala FM meldte Louise parret til en bryllupskonkurrence. Men det krævede jo, at Martin faktisk også ville giftes med hende.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Derfor ringede hun med studieværterne og lytterne på medhør til Martin på hans arbejde og friede til ham. Først da Martin havde givet sit ja, brød jublen løs i studiet og afslørede, at kærlighedserklæringen var blevet sendt direkte i radioen.

Som 19-årig blev Louise Papanicolas mor for første gang, og hun blev en del af holdet på "De Unge Mødre" der bliver vist på Kanal 4. Her knap 10 år senere står hun på kanten af endnu et stort skrift i livet.

LÆS OGSÅ: De Unge Mødre: Hannah er stormende forelsket i serbisk mand

Louise mødte Martin i 2011, hvor hun stod som alenemor til to mindre børn efter en skilsmisse. I dag har parret en søn sammen, og nu skal de altså også til at planlægge bryllup.

Parret er efter Martins ønske ikke en del af De Unge Mødre.